Se film fra LED-konferencen

 | 

Vi står i en tid med mange spændende udfordringer inden for sundhedssektoren. Opførelsen af de nye regionale supersygehuse skaber store muligheder for vækst og udvikling af nye produkter og services. I belysningsbranchen er tiden særlig interessant, da man tilmed står midt i et teknologiskift. Et teknologiskift, der med stor politisk opbakning og vilje, fokuserer på energieffektive løsninger. Derfor er der stor interesse for LED og de muligheder denne teknologi bringer med sig.

LED teknologien kan meget mere end blot at spare energi. Forskning viser, at lys har stor indflydelse på vores velvære. Lys regulerer vores døgnrytme, hormonproduktion og vores psykiske tilstand. Ved at kombinere viden fra forskning med de tekniske egenskaber og muligheder med LED, har vi en enestående chance for at lave innovative løsninger til sundhedssektoren, der ikke blot sparer energi, men også skaber velvære. Velvære som på hospitaler og sygehuse vil medføre kortere liggetider og bedre arbejdsmiljø. Og velvære som i plejesektoren også vil bidrage med en højere livskvalitet.

LED Konferencen samler og deler viden og erfaring inden for temaet Lys, Sundhed & Sundhedsvæsenet. Fra forskning til implementering. Nøgleordene er regionale strategier, teori, teknologi, velvære, økonomi, praktisk erfaring og arkitektur.

Se filmen fra konferencen her

Tilbage