Kan lysdioder anvendes til vækstlys?

De første forsøg er allerede gjort for mange år siden. Vækstbelysning med lysdioder ventes at blive et stort marked i det meste af verden. I øjeblikket anvender gartnerier hovedsageligt højtryksnatriumlamper og sammenlignes disse lyskilder med lysdioder, er lysdioden ikke lige så effektiv med hensyn til virkningsgraden – altså deres evne til at omsætte watt til lys. Højtryksnatriumlamper har en virkningsgrad på omkring 30 til 36 %, hvor lysdioder – (beregnet til vækstbelysning) har en virkningsgrad på omtrent 20 til 25 %. Lysdioder er altså ikke ligeså effektive som højtryksnatriumlampen, men hvis der fokuseret på andre parametre, er lysdioder mere anvendeligt til vækstbelysning end højtryksnatriumlamper, idet spektret er fordelt helt anderledes – og dette på den gode måde.

Forsøg hvor lysdioder anvendes i forbindelse med vækst stammer helt tilbage fra 90’erne hvor forskergruppen på Wiscosin University og NASA Kennedy Space Center begyndte at undersøge muligheden for at kunne anvende lysdioder i rummet for på den måde at skabe vækst af forskellige plantearter. Ligeledes blev lysdioderne anvendt til at skabe vækst af astronauternes føde – så maden altid var frisk. Denne metode bør dog ikke nævnes i datid, idet lysdioden stadig anvendes til sådanne formål og med en væsentlig bedre effektivitet end den gang.

Som tidligere nævnt kan lysdioder udsende adskillige bølgelængder alt efter halvleder materialet med videre. Dette giver en helt unik design mulighed, eftersom bølgelængderne kan styres alt efter plantens type og behov. Højtryksnatriumlamper har et meget gulligt lys og bølgelængderne befinder sig derfor omkring det gule område i spektret – det vil sige, at lysudsendelsen langt fra er optimal til plantevækst. Lysdioder tilvejebringer en fleksibel spektralfordeling af lyset, og er derfor bedre egnet end højtryksnatriumlamperne.

Den optimale vækst for alt liv på Jorden er solen. Solens stråler dækker, som tidligere nævnt, størstedelen af det synlige spekter – og mere til. Det røde lys udnyttes effektivt i fotosyntesen, mens det blå lys dels er benyttet til fotosyntesen, men ligeledes stimulerer åbning af stomata. Det er besværligt at finde de helt nøjagtige bølgelængder for den perfekte fotosyntese, da det især afhænger af plantens type. Det vides dog, at en optimal fotosyntes normalt opnås ved at tilføre 5 til 35 % blåt lys, hvor resten er rødt eller rødt med andre blandinger – som for eksempel gul.

Levetiden for en højtryksnatriumlampe er alt efter typen omkring 10.000 timer, hvor lysdioders levetid tilnærmelsesvis ligger på 50.000 timer. Udover at levetiden er længere for en lysdiode er varmeudviklingen ligeledes mindre end for højtryksnatriumlampen, hvilket giver en væsentlig mindre temperatur i drivhuset eller vækstlokalet. Der er som tidligere nævnt hverken UV – eller IR stråler i lysudsendelsen fra lysdioder, hvilket gør at det er muligt, at montere armaturerne væsentligt tættere på planterne end med højtryksnatriumlamper. Højtryksnatriumlamper brænder planterne af, hvis disse monteres alt for tæt. Så kombinationerne af den lange levetid, den mindre varmeudvikling og det at lysdioder ikke udsender UV – eller IR stråler, giver god begrundelse for at vælge LED frem for højtryksnatriumlamper – og det selvom de eksisterende højtryksnatriumlamper måtte have en højere virkningsgrad.

Tilbage